Den sovjetiske tunge infanterimørtel M-240 kaliber 240 mm blev udviklet i 1944-45 og i 1947-49. Efter udførelse af felttest og fyring modtog indekset GAU-52-M-864. Teamet i OKB under ledelse af B.I. Shavyrina. Efter at produktet blev taget i brug af sovjethæren i 1951, på fabrikken nr. 75 i byen Yurga, begyndte Kemerovo-regionen masseproduktion af M-240 mørtel. Geværet i denne modifikation blev produceret indtil 1958. I alt 329 enheder blev produceret, som i bulk var i tjeneste med rifle enheder af den sovjetiske hær. Nogle mørtel blev leveret til Mellemøsten.
Hoveddetaljer og designfunktioner
Artillerisystemet M-240 blev skabt som hovedbrandværktøjet til styrkelse af rifleunderenheder. Pistolen blev opladet fra brystet med tønderens vandrette position.
Den magtfulde kaliber tillod beregningen at udføre en kasketbrand på 130 kg miner i en afstand på 800-9650 meter. De vigtigste mål for M-240 mørtel var langsigtede fjendtlige husly, forsvar og bunkere. Branden blev udført af forskellige former for ammunition, designet til at ødelægge langsigtede militære anlæg, klynger af udstyr, infanteri og militære tekniske materialer.
Taktiske og tekniske egenskaber ved mørtel M-240 prøve 1950
- Beregning - 9 (11) personer.
- Kæmpe vægt - 3610 kg.
- Minens indledende hastighed er 158-362 m / s.
- Højdevinkel - 45-80 grader.
- Brændthed: 1 skud / min.
- Det maksimale skydeområde - 9700 m.
- De vigtigste typer ammunition: høj eksplosiv fragmentering, aktive reaktive miner.
- Vægten af den eksplosive mine er 130,8 kg.
- Overførselstid fra rejse til kamp: 20-25 min.
- Transportform: transporteret med lastbiler og ATL.
Mørtelet blev aktivt brugt under den arabisk-israelske konflikt fra 1973 - Doomsday War. I 80'erne af det 20. århundrede brugte riffel enheder af et begrænset kontingent af sovjetiske tropper i DRA M-240 mørtel til at bekæmpe Mujahideens hus.
foto
